Gua Sha sten

 

Den mere end 1000 år gamle kinesiske behandlingsmetode, Gua Sha, er efterhånden blevet populær at benytte til velvære, både i hjemmet og på skønhedsklinikkerne. Efter at have set den flere steder på Instagram, hvor mange bruger den i ansigtet, begyndte jeg at undersøge denne smukke sten mere nøje. Her fandt jeg ud af, at den er utrolig effektiv i forhold til at behandle smerter. Udover at den kan forebygge rynker, mindste appelsinhud og løsne spændinger ved fx kæber og pande, så kan den mindske smerter, uanset om det er akut opstået smerter eller om det er kroniske smerter.

Når man bruger den på huden, kan man blive utrolig rød på det behandlede område. Man kan blive så mørkerød, at det ligner små blodsprængninger. Det kan se voldsomt ud, men hvad jeg kan læse mig frem til, er dette positivt – det er på ingen måde skadeligt, og det betyder blot at affaldsstofferne forlader kroppen. Jeg har haft min sten i et par dage, og er allerede stor fan af den. Jeg synes den er utrolig behagelig at bruge. Jeg er også blevet en del rød i nakken af at bruge den. Jeg vil dog rigtig gerne være sikker på, at jeg bruger stenen rigtigt, og derfor søger jeg et kursus,  hvor jeg kan lære de rigtige teknikker.

Udover at jeg kan få min mand til at “massere” mig med Gua Sha stenen herhjemme, har jeg taget kontakt til Martine Aakjær, som er kosmetolog i Odder. Hun bruger også Gua Sha stenen i sine behandlinger, og har stor succes med det. Jeg har nu bestilt et forløb hos hende, hvor jeg vil få afslappende behandlinger for skønhed og velvære, og hvor hun samtidig vil bruge Gua Sha stenen til at behandle min nakke og ansigt. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, og er sikker på, at det bliver utrolig skønt!

Jeg har igennem årene fundet ud af, at afspænding, afslapning og velvære er nøglen til en mere smertefri tilværelse for mig. Jeg har derfor en stor forventning til, at denne lille sten vil gøre positive ting for mig og min krop.

Jeg vil opdatere jer undervejs i mine behandlinger.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: